En stor del af følelsesmæssig intelligens handler om at kende forskel på følelser og deres nuancer.

For mange mennesker er oplevelsen af at være vred, sur eller irriteret den samme. De ser og mærker det på andre og i sig selv. De ser en farve i stedet for nuancer, og deres respons bliver derefter. Den måde, de håndterer vrede, irriterede eller sure mennesker på, er ofte defensiv, rigid og fordømmende. Men hvad nu hvis der er forskel på at være sur, vred eller irriteret? I så fald kan det være en god idé at møde forskellige følelser med en anden åbenhed og håndtere dem med forskellige strategier.

Jeg er ikke selv i tvivl! Der er forskel, og man skal håndtere følelserne forskelligt. Men først, lad os sætte én ting på plads. Følelser er forbundet med forskellige sociale koder og uskrevne regler. Vi har et forhold til, hvilke følelser der må være til stede i os, og hvilke vi skal undgå. Det samme gælder for mennesker omkring os.

Tilladte og forbudte følelser

Vi må gerne være irriteret, men vi må ikke være vrede. Vi må gerne være små-sure, men vi må ikke være fornærmede. Vi må bestemt ikke være rasende på andre hvis det vedrører os selv, men vi må godt forsvare andre med vrede. Vi i Danmark er generelt utrygge på store følelser, og de færreste forstår at navigere i dem, både for sig selv og hos andre. Men store følelser er ikke farlige. Store følelser er tydelige og kan tværtimod faktisk være med til at skabe tryghed.

Det, jeg hører fra alle mine kunder og klienter, er, at de gerne vil være i stand til bedre at forstå menneskerne i deres liv. De har svært ved at læse dem, fordi store, klare følelser er “forbudt“. I stedet skal vi begrænse vores følelsesmæssige udtryk og kontrollere os selv. Problemet er blot, at det skaber uklarhed og utryghed.

Tag blot den klassiske kvindesætning: “Nej det er fint“. Alle mænd ved, at denne sætning ikke skal tages bogstaveligt. Man fornemmer, at der er noget galt, men kan ikke gætte, hvad det egentlig betyder. Derfor gætter man, indtil man rammer plet og forstår, hvilken følelse det egentlig er.

Eller den springfarlige sætning: “Er du sur?“. Denne sætning bliver efterfulgt af: “hvis du bliver ved med at spørge, så bliver jeg sur!“. Faktum er, at når følelser ikke vises, kommunikeres og håndteres, skabes der utryghed. Det kan være mere ubehageligt at mærke en negativ følelse, frem for at blive konfronteret med den negative følelse. Tydelighed skaber tryghed. De fleste vælger at udtrykke sig ved hjælp af socialt accepterede følelser.

Når de faktisk er meget vrede, kommunikerer de irritation. Når de er meget sure, kommunikerer de deres provokation. Når de er meget sorgfulde – kommunikerer de en dårlig dag. Faktum er, at det bare bliver sløret, og det forårsager spekulationer fra dem omkring. Samtidig fjerner de muligheden for at kunne varetage den ”rigtige følelse” og mister den omsorg og hjælp, der er fra mennesker omkring dem.

Så lad os kigge på forskellen på vrede, irritation og surhed:

IRRITATION

Irritation er et af de tre udtryk, som man kan bruge til at beskrive både en følelsesmæssig tilstand og en fysisk tilstand. Så du kan blive irriteret over noget, der føles ubehageligt. Du kan også få en fysisk reaktion, såsom at blive irriteret i dine led eller i huden. Fælles er, at du er irritabel og sensitiv, uanset om det er fysisk eller psykisk. Med det mener jeg, at irritation potentielt kan udvikle sig i forskellige negative retninger. Hvis det er psykisk og følelsesmæssigt, kan det så udvikle sig til vrede eller surhed? Ja, men det kan også udvikle sig i en positiv retning, hvis det håndteres ordentligt. Følelsesmæssig irritation opstår typisk ved en negativ overstimulering og kan derfor oftest afhjælpes ved at give lidt rum og plads. Del dine observationer og vis din empati gennem forståelse og rummelighed.

SURHED

Surhed er mere en tilstand af skuffelse, noget er ikke gået, som jeg havde forventet, og det er surt. Du kan afsky eller foragte noget, tage afstand fra dig selv og føle dig sur. Man kan også køre sur i det, og dermed er det søde ikke længere til stede. Surhed kan udvikle sig til bitterhed som er en mere vedvarende tilstand. Surhed kan mødes med varme og i nogle tilfælde humor, men altid med respekt.

VREDE

Vrede er en grundlæggende følelse, der kommer, når vi oplever noget, der er grænseoverskridende. Det kan enten være imod os selv eller andre. Det kan også være uretfærdighed, der udløser vrede. Vrede er en beskyttelse, der sætter os i stand til at begrænse og forsvare os selv eller andre enten verbalt eller fysisk. Vrede kan udvikle sig til raseri, som næsten altid bliver voldsomt i form af råb eller fysisk udfoldelse. Vrede kan oftest håndteres godt gennem nysgerrighed, empati og respekt. Undersøg hvilken grænse der er overskredet, og hvis du er en del af oplevelsen, kan en oprigtig undskyldning og forståelse gøre meget.

Spørgsmålet er, om du kan håndtere vrede, irritation eller et surt humør uden selv at blive det?